FAQ 

Ofte stillede spørgsmål

 

Indhold

  

Sådan vasker du en bamse

Bamser kan også lide at lege udenfor og bliver selvfølgelig derfor beskidt.

En Bamse kan ikke tåle at komme i vaskemaskine. Den stregkoder der er i bamsen, samt en evt. lyd vil blive ødelagt. Fyldet i bamsen vil efterfølgende også klumpe sammen.

Det er derimod muligt at rense bamsens pels på andre måder.

Renseanvisning for lettere tilsmudsning af Bamsepels

  • 1 del sæbespåner 2 dele håndvarmt vand
  • Sæbespånerne opløses i vandet, som derefter piskes kraftigt op med et piskeris.
  • Skummet der fremkommer heraf (og kun skummet) bruges til at rense pletter på Bamsepelsen, ved at fordele det på området der efterfølgende gnides let med en blød klud.
  • Processen gentages efter behov og til sidst suges så meget fugtighed som muligt ud af Bamsepelsen, med en blød, tør klud.
  • Bamsen lufttørres herefter. Tilsidst børstes pelsen med en Bamsebørste på de rensede steder.
  • En total gennemblødning af Bamsen bør undgåes da stregkode og evt. lyd vil blive ødelagt.
  • Rensningen kan gentages efter behov. Der tages forbehold for evt. farveændring af Bamsens pels, der samtidig vil blive mindre modstandsdygtig overfor ny tilsmudsning.

 

Butikker i andre lande

Der er Build-A-Bear Workshops i mange lande. Klik her for at komme til den internationale Build-A-Bear Workshop hjemmeside.

 

Franchise muligheder

Build-A-Bear Workshop i Danmark, Sverige og Norge ejes af et Dansk firma, Choose Administration. Selskabet ejer franchise rettighederne for de tre lande og driver egne butikker, og  der er derfor ikke mulighed for subfranchise.

Har du en god ide til hvor vi evt. kunne placere en butik er du velkommen til at kontakte Chief Executive Bear Henrik Pander: henrik.pander@buildabear.dk

 

Job i Build-A-Bear Workshop

Ønsker du at søge job i Build-A-Bear Workshop kan du sende din ansøgning til Chief Executive Bear Henrik Pander: henrik.pander@buildabear.dk

Husk at skrive i hvilken butik du ønsker at søge job.

 

Find en bestemt butik

Ønsker du at kontakte/finde en bestemt butik? Klik her for at finde butikken.

 

Børnefødselsdag

Det er en stor oplevelse for et barn at holde børnefødselsdag i Build-A-Bear Workshop. Klik her for at læse mere.

 

Fødselsdagsmail

I anledningen af barnets fødselsdag sender vi en fødselsdagshilsen på mail, derfor er det vigtigt at du sætter kryds i "newsletter tilmelding" ved samtlige børn. 

Tilmelder du børnene via vores website skal du registrere alle børn og deres fødselsdage.

 

 

 

Fakta om vores bamser

En bamse fra Build-A-Bear Workshop er fra 38 cm og op til 41 cm høj.

Den er lavet af 100% polyester.

Alt vores tøj og sko passer til alle bamserne.

 

 

Bamseattest og Find-A-Bear ID system

Når du laver en bamse hos Build-A-Bear Workshop vil Bamsebyggeren lægge en stregkode ind i bamsen. Denne stregkode kan gå hen og få stor betydning for bamsen.

Mister du din bamse og en finder den og afleverer den i en Build-A-Bear Workshop butik kan man via stregkoden finde frem til dig så du kan få din bamse igen.

Derfor er det meget vigtigt at du husker at angive alle dine kontakt oplysninger i vores Giv Mig Navn Computere i Workshoppen.

Bamseattesten oplyser bamsens navn, højde, vægt, pelsfarve, øjenfarve, hvem den tilhører og selvfølgelig hvornår bamsen har fødselsdag.

Ønsker du at ændre en eller flere oplysninger i din bamseattest skal du henvende dig i en Build A Bear Workshop butik. Så vil vores Bamsebyggere med glæde hjælpe dig.

 

 

Buildabearville.com

Vi får rigtig mange forespørgsler vedr. Buildabearville.com som er et nyt initiativ fra Build-A-Bear Workshop.

Buildabearville.com er et virtuelt univers for børn. I Buildabearville kan man oprette en lille figur og med denne bevæge sig rundt i en virtuel verden, få sit eget bamsehus, møde sine venner, chatte og mange andre sjove ting.

Buildabearville er et projekt som er i opstartsfasen og som i øjeblikket testes i USA og England. Buildabearville er endnu ikke forberedet til andre lande end testlandene og derfor kan vi i Danmark desværre endnu ikke tilbyde denne sjove og spændende mulighed.

Så snart der bliver åbnet for muligheden, vil der blive gjort opmærksom herpå i butikkerne, på hjemmesiden og gennem vores e-mail nyhedsbreve.

 

Build-A-Bear Workshop Web-butik

Har du spørgsmål til vores web-butik eller en ordre som er placeret i web-butikken, bedes du skrive til web@buildabear.dk.

Spørgsmål vedr. webordre kan desværre ikke besvares via mailadressen info@buildabear.dk